DKK 185,00

Ghita Nørby - En Diva i konstant forandring

20.02.2018 kl. 19:00 Kulturhuset Pavillonen, Grenaa
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 185,00

Kom og oplev en af Danmarks største skuespillerinder fortælle om sit spændende liv.

Tilbud til VærdiPlus-kunder
En af Danmarks største skuespillerinder har stået mere end 60 år på de skrå brædder. Med mere end 100 film og utallige teaterforestillinger er Ghita Nørby én af Danmarks absolut mest populære skuespillerinder.

Et kig tilbage i 82-årige Ghita Nørby viser, at det ikke er småting, hun har lavet igennem sine seks årtier på scenen. Alt fra hjertelige humoristiske roller på film og teater til med mere alvorlige og dramatiske roller om sygdom og sorg.

Når man kigger på Ghita Nørbys imponerende karriere, er det svært at lade være med at nævne hendes fortolkning af Ingeborg i tv-serien ’Matador’, der blev produceret fra 1978-1982. Her spiller hun karakteren Ingeborg Skjern, der er gift med Mads Skjern, der kommer og laver rag i Korsbæk. Der er en særligt én scene i Matador, som Ghita Nørby senere er blevet kendt for, nemlig scenen hvor hun fortæller Mads Skjern, Jørgen Buckhøj, at han er ’syg i hovedet’.

Senere bød Ghita Nørbys karriere også på roller i mere alvorlige film som for eksempel filmen ’Dansen med Regitze’. Her trodser Regitze nyheden om en uhelbredelig sygdom og planlægger en havefest for hele kvarteret.

Udover karrieren foran kameraet består Ghita Nørbys karriere også af en lang række teaterforestillinger – det var i virkeligheden her, det hele startede. Ghita Nørby var elev på Det Kongelige Teater fra 1954-1956, hvor hun herefter blev ansat på teateret og debuterede som den jyske Johanne i ’Eventyr paa Fodrejsen’ i 1956. Det var denne rolle, der skabte Ghita Nørbys famøse uskyldige og kække rolle, som senere hang ved hende ind i de populære danske filmkomedier.

Efter en årrække på forskellige københavnske scener og medvirken i film forsøgte hun sig med en noget anderledes rolle, end hun hidtil havde prøvet. Senere vendte Ghita Nørby tilbage til Det Kongelige Teater, og her kunne publikum opleve hende i alle mulige slags roller, for nu var hendes karakter ikke længere bundet til et bestemt rollefag.

Dato
Tirsdag den 20. februar 2018

Sted
Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, 8500 Grenaa

Tid
kl. 19.00

Pris
185 kr.

Maks to billetter pr. person.